Undgå at blive hacket

Sådan undgår du at blive hacket

Nedenfor har vi lavet en liste over gåde råd, du bør overveje og overholde, for at undgå de mest gængse metoder som hackerne bruger.

  • Man bør ikke åbne vedhæftede filer og åbne links fra e-mailadresser, man ikke kender. En e-mail med ukendt afsender kan indeholde en trojansk hest eller lignende.
  • Man bør sørge for at have opdaterede versioner af computerens tredjepartsprogrammer såsom Adobe, Java, Flash, Quicktime osv. Det er ofte de uopdaterede programmer, som hackere udnytter.
  • Man bør installere et antivirusprogram på computeren og opdatere det løbende.
  • Kryptering er endnu en mulighed for at beskytte sig mod hacking, som dog endnu ikke er særligt udbredt i Danmark.
  • Vil man sikre sit webcam, er det nemmeste at klistre et mørkt stykke tape henover det. På den måde kan man fx undgå ’sextortion’ – en afpresningsform, hvor hackerne har intime billeder af deres ofre og truer med at offentliggøre dem.
  • Har man en Google-konto til eksempelvis sin mail og kalender, er det smart at tilmelde sig den såkaldte to-trins-bekræftelse. Det betyder, at man kan bruge sin mobil som ekstra sikkerhedsled, hvis man bruger computere på offentlige steder. To-trins-bekræftelsen sender en ny-genereret kode på sms eller via en app, hver gang man logger ind på en ny fremmed computer.
  • Den mest almindelige måde at beskytte et netværk på er at installere en såkaldt firewall Den beskytter netværkets brugere og holder uvedkommende ude.

Hvad er strafferammen for hacking?

I Danmark er hacking kriminaliseret i straffelovens § 263, stk. 2: ”Med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder straffes den, der uberettiget skaffer sig adgang til en andens oplysninger eller programmer, der er bestemt til at bruges i et informationssystem.” Under særligt skærpende omstændigheder kan straffen stige til fængsel indtil 6 år, hvis der f.eks. er tale om overtrædelser af mere systematisk eller organiseret karakter.

En af de mest omtalte sager i Danmark, hvor der faldt dom efter ’hacking’-paragraffen, var den såkaldte Se & Hør-sag, også kaldet Danmarkshistoriens største medieskandale. Sagen handlede om, at en person, som var ansat hos IBM/Nets, i en periode fra 2008-2011 solgte kreditkortoplysninger om kendte til ugebladet Se & Hør, og på baggrund af disse kreditkortoplysninger opsporede ugebladets journalister i en del tilfælde kendte personer, som de skrev nærgående historier om. Den ansatte hos IBM/Nets fik adgang til oplysningerne ved at nulstille andre ansattes password, og det var afgørende for, at han blev dømt for hacking. Også en række redaktører og journalister på Se & Hør blev dømt for hacking – efter §264c i straffeloven, hvoraf det fremgår, at personer, som medvirker til hacking eller udnytter oplysninger fremkommet ved hacking, kan idømmes lige så hårde straffe som hackeren selv. Det var en skærpende omstændighed, at Se & Hør betalte den ansatte hos IBM/Nets for at skaffe oplysningerne.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *